Mit fristed

Mit fristed

Velkommen til min blog, mit fristed

Dette er stedet, hvor jeg kan lufte mine tanker om alt mellem himmel og jord. Mine største interesser er dyr, især hunde, og dyrevelfærd. Derudover interesserer jeg mig meget for sundhed og velvære, naturen og rejser, god mad og søde sager, økologi og miljøet, eventyrbøger, musik, britisk historie, britisk stand-up, engelske tv-krimier og komedier.

Må den hund godt være herinde?

HundeOprettet af Kimm Howe 10 okt, 2014 10:22:33

Jeg blev nødt til at tage på apoteket i går. Jeg tænkte, at jeg ville tage min hund med og få en gåtur ud af det. Vores apotek er lille, så jeg ville bare have bedt min hund sidde lige udenfor, hvor vi kunne se hinanden, mens jeg lige hentede medicin.

Jeg vil ellers aldrig sætte min hund foran en butik og forsvinde ind i den. Hunde kan stresse over at være bundet og ikke kunne komme væk i en faresituation. Derudover kan de blive stjålet. Men her ville min hund ikke være ude af syne.

Da jeg kom frem til apoteket, så jeg intet skilt udenfor døren, om at hunde ikke måtte komme ind, så jeg tog ham bare med ind.

Her var der en lille kø, men Luie lagde sig bare ned og ventede stille og roligt. Køen blev længere. Vi ventede og ventede. Pludselig sagde en dame bag mig: ”Må den hund være herinde?”. Jeg vendte mig om og svarede, at jeg ikke vidste det, men der var ikke noget skilt udenfor. En mand hjalp mig og sagde, at han altid havde sin hund med ind. Damen svarede bare lidt småsurt igen, at det var godt, at vi ikke havde allergi, for hendes datter kunne ikke komme på apoteket, når der var en hund. Apotekeren reagerede ikke, så jeg vendte mig om igen og lod som ingenting. Jeg havde andre ting i hovedet end sådan en smålig dame, der nok i flere minutter havde overvejet, hvad hun skulle sige.

Alligevel irriterer det mig nu, og for at få det ud af mit system, har jeg valgt, at skrive dette indlæg. Måske irriterer det mig på grund af måden det blev sagt på. Jeg gjorde jo ikke noget forkert, og der var ingen, der havde allergi. Hvis datteren var der, kunne de jo vente, til jeg var gået, eller bedt mig pænt om at tage min hund ud. Værre var det vel ikke?

Hvad med alle andre allergier? Skal vi i det offentlige rum forbyde ALT, hvad folk kan være allergiske overfor? Det er jo en umulighed. Hvad med dem, der har pollen allergi? Skal vi forbyde naturen? Jeg har selv allergi mod katte. Det forhindrer mig nu ikke i, at kæle med dem, der gerne vil hilse på mig, men jeg tager mine forholdsregler. Piller mig ikke i øjnene, og sørger for at få vasket hænder så hurtigt som muligt. Jeg ved, at der er folk, der er meget mere allergiske end mig, men vi kan ikke forhindre 100%, at de ikke kommer i nærheden af det, de ikke kan tåle.

Kan ikke lade være med at tilføje dette foto af min yndlings komiker Ricky Gervais smiley


  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post79

Esther kom på kort visit

HundeOprettet af Kimm Howe 04 nov, 2013 09:19:49

Jeg har altid været glad for at have to hunde, da jeg syntes, de kan give hinanden noget, jeg ikke kan give dem. Vi har nu haft Luie i snart et år, og jeg tænkte at det måske var tid, til at kigge efter en hund mere.

Da livet med Luie er så nemt, var jeg selvfølgelig lidt bekymret for, hvilken hund vi måske ville få. Vi har i øjeblikket ikke energi og overskud til en hund med mange problemer, der skal arbejdes med, så der skulle tænkes nøje over det.

Jeg fandt en hund, der var beskrevet som nem og glad, og jeg kunne se, at hun var et godt sted, så jeg tog kontakt. Vi mødtes med hunden Esther og hendes ejere et par gange, først hos dem og så hos os, og alle var glade for at Esther skulle flytte hjem til os.

Der var bare et lille problem, nemlig at Esther kunne komme i løbetid når som helst, hvilket ikke ville give os tid til at lære Esther at kende, eller til at få hende steriliseret, men hendes ejere var også bange for, at der ville gå for lang tid før løbetiden startede, og at Esther ville mistrives i deres store flok i den tid. Vi blev derfor enige om at tage chancen, og håbe på at vi kunne nå det.

Esther flyttede ind og var en glad og meget velfungerende hund. Hun virkede til at falde til i vores hjem lige med det samme. Begge hunde tog det hele meget roligt. Jeg var overrasket over, hvor hurtigt de accepterede hinanden. Den store glæde kom, da vi efter en dag, så hundene tage en god legetur i haven.

Esther havde lidt med at hoppe op af alt ting, og nappe mad, der stod for fristende tæt på hende, men det var småting, som vi sagtens kunne komme til livs. Efter et par dage var der allerede bedring.

Desværre skete det, der ikke måtte ske. Luie syntes pludselig, at Esther var en smule mere interessant efter seks dage, og så vidste vi, at løbetiden var på vej. Øv. Luie tog det meget pænt i et par dage, men så måtte vi desværre sende Esther tilbage til sine ejere, da det ellers ville være ulideligt for Luie. Det var meget trist, men vi kunne ikke gøre andet. To dage efter startede Esthers løbetid.

4 uger senere hentede vi Esther igen, og der var stor gensynsglæde hele vejen rundt, men hundene virkede ikke til at have megen glæde af hinanden i de efterfølgende 15 dage, men vi tænkte og håbede på, at de bare lige skulle lære hinanden at kende. Det nåede de så desværre ikke.

Efter nogle dage skulle vi jo i gang med alene hjemme træning, for at se hvordan det ville gå. Det var for begge hunde en ny situation, og derfor er det en god idé, at træne det, før man går fra hundene i flere timer. Vi har aldrig haft problemer på det område før, hverken med Oscar vi havde fra hvalp, eller Sammie og Luie, der var og er omplaceringshunde, så vi regnede ikke med, at det ville være det sværeste at få til at fungere. Esther kunne jo sagtens være alene i den flok, hvor hun kom fra.

Desværre ramlede Esthers verden fuldstændigt, når vi gik fra hende. Fra det øjeblik vi gik ud af døren, begyndte hun at hyle efter os. Hun hoppede op af alt og op på alle møbler og vindueskarme. Kradsede voldsomt på døre for at komme ud. Der skete ting, hvor begge hunde kunne have kommet meget slemt til skade. Vi lukkede af til flere og flere rum, og fjernede alt hvad vi mente kunne være farligt, men Esther fandt på nye ting hver gang. Vi prøvede at gå fra dem i kortere tid og i længere tid, men lige skidt havde hun det. Luie begyndte også at gø, og begge hunde var en del stressede, når vi kom hjem.

Endelig kom vi hjem en dag og så på filmoptagelsen, at der havde været helt ro på i 40 min, hvor hundene havde ligget ved siden af hinanden, uden at røre på sig. De sov begge trygt. Jubii, der var endelig fremgang. Den aften faldt der en sten fra vores hjerter, for vi havde været meget bekymret for begge hunde.

Vi ville så fortsætte træningen dagen efter, men her var den helt gal igen. Jeg ved, at alene hjemme problemet, er et af de sværeste at arbejde med, men jeg må indrømme, at vi her blev meget fortvivlede, stressede og triste over situationen, fordi vi var bange for hundenes sikkerhed, men også bekymrede for Luies ve og vel.

Jeg havde under hele forløbet holdt Esthers ejere underrettet, og den aften havde de talt sammen om, at det ville være bedst for Esther, at flytte hjem igen. De mente ikke, at der ville ske den store ændring i nær fremtid og mente, at Esther savnede sin store flok alt for meget. Derudover mente de, at det var på grund af, at vi brugte hundelytter metoden, at det hele gik galt. Den metode mener ejerne ikke er egnet til Esthers race. Der kunne vi så ikke være mere uenige, men der er også mange meninger om at have hund.

Jeg ved ikke, om det ville have gjort en forskel, hvis Esther ikke var kommet i løbetid og var væk fra os i de fire uger. Jeg ved ikke, om hun nu bare ventede på, hvornår hun skulle hjem igen. Hun hyggede sig rigtig fint med os, når vi alle var sammen, men så snart vi gik, var den helt gal.

Det var enormt hårdt at skulle sige farvel. Selvom vi var fortvivlede over situationen, så var vi allerede begyndt at holde rigtig meget af Esther, og jeg var bange for, hvad der så skulle ske med hende. Esthers ejere fortalte os, at hun skulle blive hos dem, hvilket jeg var meget glad for, men har nu hørt, at hun nok skal videre til et tredje hjem. Det gør ondt i hjertet. Stakkels Esther.

Vi er lettede over, at vi ikke skal træne mere ’alene hjemme’, da det var enormt hårdt at gå fra hundene velvidende den ubehag det ville påføre dem. Vores fortvivlelse, stress og tristhed er ved at fortage, og vi har fået ro på, men jeg har en lille følelse af, at jeg har svigtet Esther, selvom hun indtil videre er der, hvor hun helst vil være, hjemme i sin store flok.

Luie er livet op igen og blevet meget gladere, hvilket er det vigtigste. Vi har derfor besluttet, at så længe vi har ham, skal vi ikke have flere hunde. Luie er også heldig at have flere legekammerater i området, så han kommer forhåbentligt ikke til at mangle hundeselskab.

Det blev et langt indlæg, om en hund, der kom forbi på et kort visit, men Esther skal ikke glemmes. Vi savner hende. Hun er en utrolig sød og kærlig hund, og hun har ikke fejlet. Hun har bare reageret på sin fortvivlelse, på den eneste måde hun kunne.

Jeg ønsker alt det bedste for Esther, og håber at hun får et godt fremtidigt hjem, hvor hun kan finde ro, også når hun skal være alene.

Der er dog en ting, jeg ikke forstår, i hele dette triste forløb. Hvis ejerne ikke bryder sig om den måde, vi har hund på og ikke mener, at den er egnet til Welsh Springer Spaniels, hvorfor ville de så have, at Esther skulle bo hos os? Vi kunne jo ikke bruge to forskellige sæt regler til to hunde. Det ville forvirre os alle, og ville også gå imod alt det, jeg selv tror på. At alle hunde taler samme sprog.

Jeg er fuld af skuffelse. Jeg føler ikke, at vores frustrationer er blevet forstået, og vores måde at have hund på, er blevet fuldstændig misforstået. Der var så mange gode stunder med Esther, men vi får bare at vide, at vi har fejlet. Det er hårdt, men vi må se at få rystet denne oplevelse af os og komme videre. Jeg har opgivet, at forklare mere.



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post74

Hope for Paws

HundeOprettet af Kimm Howe 13 okt, 2013 14:53:26
Hope for Paws er en amerikansk organisation, der hjælper hunde i nød. De gør ikke tingene helt, som jeg måske ville gøre, når der skal tages kontakt til en bange hund, men de har helt klart hjertet på rette sted, og noget må de gøre rigtigt, da de opnår super gode resultater med glade hunde.

Her er et ud af mange klip om en hund, de har reddet.


Du kan læse mere om organisationen og se flere hjertevarmende klip her hos Hope for Paws.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post72

Endnu en uskyldig hund slået ihjel

HundeOprettet af Kimm Howe 20 sep, 2013 10:01:03

Hunden Cato bed i foråret en anden hund, da to hunde kom løbende, mens Cato tyggede på en pind på stranden. Ja, det er jo hvad der kan ske, hvis man vil tage en pind fra en hund. En dyrlæge bekræftede, at biddene ikke var nået ned i det underliggende væv, og at der derfor ikke var tale om skambid, men politiet stod fast på dødsdommen.

Nu er Cato død. Slået ihjel af Helsingør politi. Nok er det en dyrlæge, der har givet dødssprøjten, men politiet førte hånden.

Fødevareministeren vil gerne lave hundeloven om, men syntes ikke der var grund til at sætte aflivningerne i bero. Lov er jo lov. Ja, det er jo politikerne selv der laver loven, så de kan vel også sætte den i bero eller arbejde en lille smule hurtigere, så dette vanvid kan stoppe.

Jeg havde ellers sådan håbet på, at Karen Hækkerup ville gøre et bedre job end den tidligere fødevareminister, men den post går åbenbart kun til politikere, der ikke bryder sig om dyr og deres velfærd. Meget meget trist.

Jeg har en fornemmelse af, at vores politikere nyder, når folket er imod dem. Det er en eller anden form for syg magtfølelse.

Politiet i Nordsjælland er åbenbart også fuldt ud tilfreds med, at folket ikke bryder sig om dem. I hvert fald hundeejere. De har ingen medfølelse overfor de hundeejere, der står og skal miste deres bedste ven.

Hundene står på internater i flere måneder. Hunden Thor var blevet så dårligt behandlet, at han var blevet syg. Heldigvis blev han reddet af Lars Bo Lomholt. Familierne må ikke være til stede, når deres hunde slås ihjel. Hvor står det lige i loven, at ejerne ikke må det? Og hvorfor er politiet så meget imod, at hundene får lov til at se deres ejere, som det sidste her i livet i stedet for en flok bødler? Cato blev sendt hjem i en affaldssæk og papkasse. En anden ældre mand, fik en regning tilsendt på flere tusinde kroner for internatophold og aflivning. Hvad er der galt med politiet? Hvis de ikke har råd til at have hundene stående på internater, så må de jo få sagen afgjort lidt hurtigere. De afliver jo hundene alligevel.

Politiet i Nordsjælland må kede sig bravt. Det virker som om, de ikke har andet at lave, end at få uskyldige hunde slået ihjel.

Catos aflivning blev sat i bero, da en dyrlæge nægtede at aflive hunden, da ejer ikke var indforstået med det. Hvorfor nægter alle dyrlæger ikke? Ville politiet så bare skyde hundene?

Familiens 15 årige datter siger farvel til Cato, og politiet spørger: ”Er du snart er færdig?”. Er de fuldstændig blæst?

Det undrer mig, at der nu kun skal være en dyrlæge ind over afgørelsen om hundebid og en eventuel aflivning. Der bør absolut også være en person tilstede med forstand på hundeadfærd. Hvis jeg fik lov til at komme med min professionelle mening, tror jeg ikke, der ville være flere aflivninger.

En sidste bemærkning i denne sag, indtil videre i hvert fald. Lad nu være med at melde hinanden til politiet, hvis jeres hunde har været oppe at slås. Hundene har ikke fejlet. Det har I.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post71

Bare en hund

HundeOprettet af Kimm Howe 14 jul, 2013 17:29:32
Lige mine ord!

JUST A DOG

From time to time people tell me, "Lighten up, it's just a dog", or "That's a lot of money for just a dog". They don't understand the distance traveled, the time spent, or the costs involved for "Just a dog".

Some of my proudest moments have come about with "Just a dog". Many hours have passed and my only company was "Just a dog", but I did not once feel slighted.

Some of my saddest moments were brought about by "Just a dog". In those days of darkness, the gentle touch of "Just a dog" gave me comfort and reason to overcome the day.

If you, too, think it's "Just a dog", then you will probably understand phrases like "Just a friend", "Just a sunrise" or "Just a promise."

"Just a dog" brings into my life the very essence of friendship, trust and pure and unbridled joy.

"Just a dog" brings out the compassion and patience that makes me a better person.

Because of "Just a dog", I will rise early, take long walks and look longingly to the future.

For me and folks like me, it's not "Just a dog". It’s an embodiment of all the hopes and dreams of the future, the fond memories of the past, and the pure joy of the moment.

“Just a dog” brings out what’s good in me and diverts my thoughts away from myself and the worries of the day.

I hope that someday people can understand that it's not "Just a dog". It’s the thing that gives me humanity and keeps me from being "Just a man or a woman".

So the next time you hear the phrase "Just a dog", smile, because they "Just don't understand".

- Author Unknown



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post67

Hundens leveregler

HundeOprettet af Kimm Howe 28 mar, 2013 12:08:42

Hunde kan ikke forstå vores sprog, og de kan heller ikke lære det. Hunde har deres egen måde at kommunikere på og lever efter et bestemt sæt regler. Med brug af hundens leveregler kan vi kommunikere til hunden, at vi har ansvaret for flokken, hvilket er meget vigtigt for hunden at vide. Når hunden forstår os og stoler på os, vil den af egen fri vilje gøre, hvad vi ønsker af den.

Her er en meget kort beskrivelse af, hvad hundens leveregler går ud på. DU kan læse mere på hundekommunikation.dk.

Genforening efter adskillelse
Ved enhver genforening ignoreres din hund, indtil den falder helt til ro. Kald så din hund hen til dig og hils. Giv gerne en godbid. Du stopper kontakten igen. Hver gang du vil have kontakt med din hund, skal du kalde den til dig. Gå ikke hen til din hund. Lad ikke hunden bestemme, hvornår der skal være kontakt. Gæster skal følge de samme regler som dig.

Hvis din hund følger dig i hjemmet og/eller ikke kan være alene hjemme, så brug gestus adskillelse så tit som muligt: Adskil dig fra din hund nogle sekunder og genforen. Er din hund på benene, så snart du rejser dig fra en stol, så sæt dig ned igen. Bliv gerne ved med det så længe du orker, eller indtil din hund kan blive liggende.

Leg
At lege med sin hund er utrolig vigtigt. Det er sjovt, giver god motion og knytter hund og ejer tættere sammen. Du bestemmer, hvornår I leger, reglerne for legen, og hvornår I stopper legen.

Leg fx. boldkast, frisbee, følg lederen (gåturs træning), søg eller hvad I nu syntes er sjovt.

Undgå trække lege og kamp lege, da de kan udvikle sig voldsomt.

Fodring
Gestus spisning: Tilbered din hunds mad og en snack til dig selv. Spis din snack uden at have kontakt med din hund. Sæt madskålen ned og gå lidt væk fra din hund. Fjern madskålen, når hunden går fra den, om den er tom eller ej. Gestus spisning kan tages op igen efter en ferie, eller hvis der opstår problemer senere hen.

Faresignaler
Hjemme: Når din hund gør eller indikerer på nogen måde, er det et tegn på, at du skal tage over. Tak din hund. Fortsætter det, så gå hen og se, hvad din hund gør af. Tak den igen. Fortsætter det, skal din hund isoleres, indtil den er stille. (Ved isolation føres din hund, stille og roligt uden ord eller anden kontakt, væk fra flokken.) Hvis din hund gør igen, når du lukker den ud, så isoler igen, indtil den er stille. Fortsæt til hunden kan forholde sig roligt, når den kommer ud. (Tak, kig & isoler.) Genforen som normalt.

Ude: Gå væk fra potentielle farer hvis muligt, ellers stå stille og ignorer det. Når faren er væk roses din hund, og når den er faldet til ro, går I hjem eller videre.

Gåturen (Jagten)
At gå pænt i snor læres først og fremmest i hjemmet og i en evt. have. Først ved brug af godbidder, og når din hund er tryg ved det, bruges snoren. Godbidder kan fortsat bruges.

I snor øves ’stop/start, skift retning’, husk at snoren altid skal ’smile’. Dvs. at du går rundt i hus og have, som du har lyst, og din hund skal følge dig. Hvis din hund trækker, så skal du så snart linen begynder at stramme til, dreje af eller vende om, så snoren igen er løs og hunden ikke trækker. Det fortsættes indtil din hund kan gå pænt, uden at trække.

Bliver din hund overivrig ved tanken om en gåtur, så sig evt. ordet gåtur, flyt rundt på snoren i huset og tag sko & overtøj på og af, uden at have kontakt med din hund. Den vil med tiden bliver roligere omkring gåturen.

Når din hund går pænt i snor i huset og haven, kan du begynde at komme uden for grunden. Du skal først ud og ind af døren.

Uden snor laves der jævnligt indkald. Din hund må aldrig være alt for langt væk. Hvis din hund kommer, når du kalder, så ros den. Kommer den ikke, så gå den anden vej, uden at kalde mere. Når din hund så kommer, så giv den snor på. Ros ikke, men skæld heller ikke ud. Fortsæt med snor på eller gå hjem.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post65

Thors helt

HundeOprettet af Kimm Howe 01 feb, 2013 11:17:46

Politikerne laver loven. Politiet vil opretholde loven. Politikerne vil ikke blande sig i politisager. Hvem, hvis ikke Lars Bo Lomholt, skulle så redde Thor? Lars Bo er en ægte superhelt.

Jeg syntes, at det er så vildt, at dette er sket i lille bitte Danmark. Endelig en mand, der kunne se, at der var noget helt galt i denne aflivning. En mand, der ikke bare ville nøjes med ord, men som tog sagen i egen hånd, da det var den sidste og eneste løsning. Folket gjorde jo oprør, men intet skete der. Politikerne eller politiet ville ikke stoppe denne handling. De skubber hele tiden ansvaret over på hinanden, men ingen gør noget. Men det gjorde Lars Bo så. Lars Bo kan nemlig tænke selv, og han ved, hvad der er rigtigt, lov eller ej.

Tænk at en vaskeægte politimand vil risikere sit job og fremtidige karrieremuligheder, for en hund han slet ikke kender, fordi han ved, at det er en helt urimelig dom. Det er fuldstændig fantastisk. Han burde få en medalje ;o)

Politikerne vil ikke ændre loven pga. en enkeltsag eller tage hensyn til folkestemningen. Vågn nu op derinde på borgen. Dette er ikke en enkeltsag. Mange uskyldige hunde aflives, da loven er helt forkert. Og hvis ikke I skal lytte til folket, som har stemt jer ind, hvem skal I så lytte til? Er det demokrati?

Vi hylder folk i andre lande, der gør oprør mod styret. Endelig er der en, der har haft modet til, at gøre det her i landet.

Jeg har læst, at politidirektør Finn Borch Andersen stadig vil have Thor aflivet. Kan han da ikke vågne op? Alle gør oprør. Thor skal ikke dø. Der går ikke noget af politiet, hvis de siger, at de tager sagen op igen og får nogle fagfolk ind over og ændrer dommen. Det vil da kun være det eneste rigtige at gøre. Det vil klæde politiet meget, at gøre det rigtige i denne situation. Sikke en opbakning de vil få fra folket. VÅGN NU OP!

Jeg håber inderligt, at politiet tænker sig om en ekstra gang, så Thor får lov til at leve og komme hjem til sin ejer Jette.

Ellers ønsker jeg Thor og hans nye ejer alt det bedste. Jeg er sikker på, at Thor skal blive glad, der hvor han er nu. Så en stor tak, skal også gå til dem, samt dyrlægen, der har tilset Thor.

Støt Thor på facebook Lad hunden Thor leve og med din underskrift Stop aflivningen af hunden Thor..

Hvad der kommer til at ske med Lars Bo Lomholt ved ingen, men han skal nok få al den støtte og hjælp han får brug for af folket.

Tak Lars Bo Lomholt.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post64

Thor, hunden rigtig mange vil huske

HundeOprettet af Kimm Howe 29 jan, 2013 15:52:19

En historie i medierne fylder meget i mit hovedet lige nu. Historien er om den 7-årige schæferhund Thor, der skal aflives i morgen. Tankerne flyver rundt i hovedet på mig, så hvis indlægget er lidt rodet, beklager jeg, men jeg vil bare så gerne skrige ud til hele verden, hvordan hunde fungerer, hvordan de skal behandles og hvor forkert hele denne situation er.

Kort fortalt har Jette, ejer af Thor, været ude og gå en tur, da en lille hund pludselig springer frem fra en container. Thor bliver forskrækket og napper hunden. Ejerne taler sammen og udveksler detaljer i tilfælde af at noget er galt. Der var så et hul, der skulle syes og ejer af den lille hund, meldte Jette til politiet. Jette fik bøde og betalte, men et par måneder senere kommer 3 politifolk, for at hente Thor, da de siger han skal aflives. Nu har Thor siddet på internat i 2 måneder og i morgen skal han genforenes med ejer, så hun kan sige farvel og være ved hans side, når de slår ham ihjel.

Jeg har bare så ondt af både Jette og Thor, men stakkels Thor, der ikke forstår hvorfor. Tænk først at miste en ejer (Jettes mand døde forinden), stå tilbage med en ulykkelig ejer, for så også at blive taget fra hende, og så ende på internat.

Forestil jer så den gensynsglæde, der vil være, når de ser hinanden, og så skal Thor derefter slås ihjel.

Hvad er det for en syg verden vores hunde lever i? For det første forstår de den ikke, og for det andet så forstår mennesket ikke hunden.

Hunde må som det eneste dyr i denne verden ikke opfører sig som det dyr, de nu er. De skal opføre sig som os, ellers er der noget galt med dem, og ofte giver folk op på deres hunde og afleverer dem på internat, eller får dem aflivet.

I andre grumme tilfælde er det politiet, der er bindegale og beslutter at uskyldige hunde skal aflives. Ofte er folket helt med på den beslutning, men i denne sag, er der tusinder af mennesker, der er imod aflivningen af Thor. Alle kan se, at han handlede, som alle andre ville gøre.

Rigtig mange hunde i denne verden bliver misforstået af ejer og har af den grund påtaget sig rollen som den ansvarlige for flokken. Om dette var tilfældet for Thor ved jeg ikke, men der er stor sandsynlighed for, at han ved mandens død har ændret adfærd, og det har Jette højst sandsynligt også gjort.

Flokkens struktur ændrede sig ved mandens død, og for Thor betød det, at roller skulle byttes rundt. Måske var tidligere ejer leder af flokken? Måske var det Thor? Måske blev Jette ny leder? Måske var det Thor?

Thor har måske derfor været mere på vagt, for at beskytte Jette og sig selv. En i flokken mangler, og de må ikke miste flere. I omtalte situation kommer der lige pludselig en potentiel fare imod dem, og de bliver begge forskrækket. Thor kan ikke råbe op eller slå med armene. Han kan kun bruge sin mund. Hvis Thor ville slå ihjel, havde den lille hund været død på stedet.

Nogen mener, at Thor har fejlet, fordi han har bidt. Ja, han bed, men ejeren af den lille hund har fejlet. Vi skal alle undgå fremmede hunde. Går vi rundt om et hjørne, skal vi gå først og sikre, at der ikke kommer en anden hund gående. Ejer af den lille hund, burde ikke lade sin hund løbe så langt, at hunden er helt ude af syne.

Hvorfor får Thor og Jette ikke en gang en chance for at rette op på det? Selvom der ikke er noget for dem at rette op på, de har jo intet gjort galt. Vi andre får klip i kørekortet, tid i fængslet, men dødsstraf for et lille bid.

Når disse uheld sker fremover, vil ingen give navn og adresse fra sig, af frygt for at deres hund bliver slået ihjel.

Flere kommer også med kommentarer om tænk hvis det var et barn. Ja, så var det barn måske blevet bidt. Hunden er stadig blevet forskrækket og har blot reageret helt naturligt.

Som lille og ung er jeg selv blevet bidt to gange af to forskellige hunde. Begge gange var min egen skyld, og heldigvis blev ingen af hundene aflivet. Den ene hund var vores egen, den anden min venindes. Havde det været i dag, kunne begge hunde have risikeret aflivning. Heldigvis er mine forældre så fornuftige, at de heller ikke den dag i dag ville kræve aflivning, som så mange andre forældre gør.

Hunde må ikke bide, hunde må ikke gø, hunde må ikke knurre, hunde må ikke blive irriteret. Altså, hunde må ikke blive forskrækket, bange, stressede eller sige fra, når de har fået nok.

Katte må bide, katte må kradse, katte må sige fra. Der er mange børn, der bliver kradset og bidt af katte. Der er også mange katte, hunde og andre dyr, der bliver kradset og bidt af katte. Katte må slå hinanden halvt eller helt ihjel. Jeg har aldrig hørt om en kat, der er blevet aflivet, fordi den har angrebet et barn, en kat eller et andet dyr.

Næh, for sådan er katte jo… Hva’ pokker er forskellen? Hvorfor må hunde ikke være hunde?

Heste og kæledyr som gnavere og fugle kan også bide, både mennesker og dyr, og det er fuldt ud acceptabelt. Bider hunden én gang, mener mange, at den skal dø. Hunden får ikke en chance.

Tusinder skriver om dette på nettet, og forsøger at få det stoppet. Jeg håber, at det lykkedes. Jeg ved, at det ikke er nok med ord, der skal handling til. Derfor er der heldigvis også en person, der har taget initiativ til at lave en demonstration i morgen. Jeg er desværre for syg til at deltage, men jeg vil være der i tankerne. Mon ikke politikerne skal til at vågne op nu, og få lavet den hundelov om. Igen tænker jeg, hvorfor har vi en hundelov, men ikke en kattelov?

Hvorfor nægter alle dyrlæger ikke at aflive Thor? Ville politiet så skyde ham eller ville han ende sine dage på internatet?

Jeg er helt uforstående overfor, at dette kan ske. Jeg håber inderligt, at det bliver stoppet. Hvis ikke, håber jeg politikerne, politiet, juristen, dyrlægen og ejer af den lille hund skammer sig godt og grundigt.

Tilføjet efter indslaget i TV2 Lorry 29. januar 2013 kl. 22.20:

Flere spørgsmål til vores retssystem tumler rundt i hovedet på mig.

Hvorfor går der 2 måneder, før det besluttes, at Thor skal aflives? Hvorfor skal der 3 politifolk til at hente én hund? Har de ikke vigtigere ting at tage sig til? Hvorfor får Jette ingen advarsel? Jette har jo betalt bøde og forstået, at sagen er afsluttet. Jette har ingen tid til, at sige farvel til sin hund.

Hvad er det for en ubehagelig og helt umenneskelig måde, at behandle både hund og ejer på?

Ligegyldigt hvor lille eller stort et bidhul er, så skal hunden aflives. Thor får bidt hul i øret. Skal den anden hund så ikke også aflives? Hvorfor kan politiet ikke se, at det de har gang i er helt forkert og sikkert ikke en gang lovligt? Hvornår kommer der en minister på banen og får det stoppet og får ændret den hundelov med det samme? Og så ikke noget med at den først skal træde i kraft i 2015.

Thor er besøgshund for ældre og handikappede. Hvor farlig er det lige han er?

Thor har aldrig før været adskilt fra sin ejer, og så fjerner de ham uden varsel. Hvorfor skal han sidde og vente på dødssprøjten på et internat i 2 måneder? Kunne han så ikke være hos Jette, med forbud mod at være udenfor grunden? Så kunne de da være sammen den sidste tid.

Hvorfor bliver Jette (og Thor) ikke hørt? Selv en massemorder ville blive hørt. Hvorfor er det en jurist, der skal afgøre om en hund skambider? Hvorfor er det ikke en, der har kendskab til hundeadfærd? Det er jo heller ikke en jurist, der skal afgøre om håndværkere har udført deres arbejde korrekt eller ej i sager om byggesjusk? Det ved de jo intet om. De ved heller intet om hundeadfærd.

Politiet er måske bange for at tabe ansigt nu, men jeg syntes, at de taber ALT, hvis de gennemfører dette drab i dag. STOP nu denne aflivning!

Tilføjet efter indslaget i Aftenshowet 30. januar 2013 kl. 19.00:

Thor forsvandt (heldigvis) på mystisk vis fra internatet, hvor han skulle aflives i dag. Det har skabt endnu større debat om hundeloven. Flere og flere melder ud, hvor forkert denne lovgivning er, og i aftes var det formanden for Den Danske Dyrlægeforening, der fortalte Mette Gjerskov, at loven skal ændres. Der bør være hundesagkyndige til at hjælpe politiet i afgørelser om, hvorvidt en hund har skambidt eller ej. Der er alt for mange uskyldige hunde, der bliver aflivet pga. den alt for firkantede lovgivning.

Som sædvanlig kom der ingen konkrete svar fra ministeren. Hvorfor skal politikere altid skubbe ansvaret fra sig og lave undersøgelse på undersøgelse, før der kan ske en ændring? Nu har Mette Gjerskov magten til at ændre loven, og til at få reddet Thor, men hun vil hellere trække sagen i langdrag med undersøgelser om, hvorvidt loven har virket. HALLO, loven virker ikke!!! Thor står til aflivning nu.

De har lavet loven udfra, hvordan vi mennesker dømmes for grov vold. Nu er det altså hunde det drejer sig om, og det kan jo på ingen måde sammenlignes. Vi har heller ikke dødsstraf til mennesker, og hvis politikerne er så glade for at sammenligne hunde og mennesker, hvorfor skal hunde så dømmes hårdere end os?

Tænk at Mette Gjerskov også siger, at hvis en hund har bidt en anden hund, så er den aggressiv. Hun fortsætter med at stille spørgsmål til om den så ikke også kan bide et menneske. Jo, enhver hund kan bide, både mennesker og dyr, hvis den føler det nødvendigt for sin eller flokkens overlevelse, men det betyder da ikke, at den er aggressiv, eller at den vil gøre det igen. Som jeg har skrevet før, så er det åbenbart ikke tilladt for hunde, at reagere på noget, de bliver bange for eller forskrækkede over, for så er de aggressive. De må ikke beskytte sig selv eller deres flokmedlemmer mod en eventuel fare. De må ikke sige fra overfor børn eller voksne, der driller dem eller gør dem ondt. Det er faktisk helt umuligt for hunde, at leve i vores verden. Vi kan jo ligeså godt få dem aflivet alle sammen, nu vi er i gang.

Der er et eksempel med en hund, der bliver aflivet, da den har bidt et barn. Da hunden er aflivet, opdager dyrlægen, at den har flere tegnestifter i hovedet… Om det er en sand historie, er jeg ikke sikker på, men det eller noget lignende kunne ske.

Jeg syntes ikke, at journalisterne får stillet de rigtige spørgsmål, så vi kan få svar på, hvorfor denne uretfærdige dom ikke omstødes, og Thor reddes. Hvordan skal Thor kunne komme hjem, hvis ikke der bliver taget hånd om det nu? Hele Danmark gør oprør. Loven skal ændres NU!

Hvis alle lærte, at forstå hunde og fik sat sig rigtig ind i hundens leveregler, så hunde ikke kom i situationer, hvor de følte sig nødsagede til at bide, ville der være et fåtal af bideulykker. Og det er jo bideulykkerne, vi skal forsøge at undgå, fremfor at aflive, når skaden er sket.

Det er helt forkert, at der hele tiden tales om hvorvidt et bid skal udløse aflivning. Vores hunde er nogen af de mest misforståede dyr i verden, og flertallet af dem lever med mennesker, der ikke forstå dem rigtigt. Hvis en hund bider, har ejeren fejlet, ikke hunden. Jeg ved godt, at alle aldrig kommer til at lære den rette måde at have hund på, men det er jo det der skal til.

Så i stedet for aflivning af hunde, der har bidt, burde ejer få påbud om, at hunden skal bære mundkurv, når de er uden for egen grund. Derudover bør ejer få et kursus i hvordan det kan undgåes i fremtiden. Jeg stiller gerne op til hjælp i disse sager.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post63

Børn i snor, tak!

HundeOprettet af Kimm Howe 19 jan, 2013 13:12:51

Hvorfor er der så mange regler for, at hunde skal i snor? Det er fuld forståligt, hvis hunden ikke har lært at gå løs, uden at skade sig selv eller andre. Men hvis hunden er som min Luie, hvorfor må den så ikke gå løs? Hvorfor kan den ikke få lov til at gå i fred?

Luie er så dygtig til at gå løs. Han går stille og roligt og passer sig selv. Han er ligeglad med andre mennesker. Han går bare forbi. Men folk kan ikke lade ham være. Sidst gik to børn hjem fra skole, Luie passerede dem, men en af drengene skulle lige stikke hånden ned og kæle Luie på ryggen. Der skete ikke noget, men hvem siger, at Luie syntes det er rart, pludselig at blive berørt af en fremmed. Det gik så stærkt, at jeg ikke nåede, at sige noget for at forhindre det.

Hvis en voksen gør det og bliver bidt, er jeg lidt ligeglad, altså med den voksne, de burde vide bedre. Hunden burde være blevet beskyttet af ejer, så ikke det skete. Desværre er det som om folk tror, at alle hunde er hver mands eje. Men hvis de bliver bidt, så får hunden selvfølgelig skylden.

Oftest går jeg uden om alle fremmede, netop for at beskytte min hund, men det kan ikke altid lade sig gøre, og så ville det være rart, hvis folk bare ville lade ham være i fred.

Jeg ser børnegrupper, der får lov til at hilse på hunde i snor, eller som sidder på armen af ejer. Det er så trist, at hunde skal udsættes for overgreb af en flok unger, de slet ikke kender.

Hvordan ville vi selv have det, hvis en flok fremmede kom hen og begyndte at klappe os i hovedet? Jeg ville ikke føle mig godt tilpas, og jeg ville nok også være bange. Jeg ville også slå ud med armene og råbe at de skulle stoppe. Når en hund gør det samme, på dens egen måde ved at knurre og nappe, for evt. til sidst at bide, så syntes folk, at der er noget galt med hunden.

Der er så mange tilfælde af børn, der bliver bidt af hunde, og alligevel lader folk fremmede børn kæle med deres hund, uden at hunden måske har lyst til det.

Hvornår lærer forældre deres børn ALDRIG, at gå hen til fremmede hunde? Og hvornår lærer de det selv? Har I selv en hund, der aldrig har bidt, og som I tror er glad for alle, så lad alligevel være med at give tilladelse til, at fremmede børn eller voksne må hilse på jeres hund.

Vi får aldrig stoppet alle de bideulykker, hvis ikke folk lærer, at omgås fremmede hunde korrekt. Lad dem være i fred.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post62

Det er ikke kun børn, der venter på julemanden

HundeOprettet af Kimm Howe 21 dec, 2012 14:00:00

Glædelig jul. Jeg håber, at I alle får det liv I ønsker og fortjener.


Hvis du og din hund stresser i denne tid, kan mit indlæg Juletid med hunden fra sidste år måske hjælpe.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post60
Næste »