Mit fristed

Mit fristed

Velkommen til min blog, mit fristed

Dette er stedet, hvor jeg kan lufte mine tanker om alt mellem himmel og jord. Mine største interesser er dyr, især hunde, og dyrevelfærd. Derudover interesserer jeg mig meget for sundhed og velvære, naturen og rejser, god mad og søde sager, økologi og miljøet, eventyrbøger, musik, britisk historie, britisk stand-up, engelske tv-krimier og komedier.

Må den hund godt være herinde?

HundeOprettet af Kimm Howe 10 okt, 2014 10:22:33

Jeg blev nødt til at tage på apoteket i går. Jeg tænkte, at jeg ville tage min hund med og få en gåtur ud af det. Vores apotek er lille, så jeg ville bare have bedt min hund sidde lige udenfor, hvor vi kunne se hinanden, mens jeg lige hentede medicin.

Jeg vil ellers aldrig sætte min hund foran en butik og forsvinde ind i den. Hunde kan stresse over at være bundet og ikke kunne komme væk i en faresituation. Derudover kan de blive stjålet. Men her ville min hund ikke være ude af syne.

Da jeg kom frem til apoteket, så jeg intet skilt udenfor døren, om at hunde ikke måtte komme ind, så jeg tog ham bare med ind.

Her var der en lille kø, men Luie lagde sig bare ned og ventede stille og roligt. Køen blev længere. Vi ventede og ventede. Pludselig sagde en dame bag mig: ”Må den hund være herinde?”. Jeg vendte mig om og svarede, at jeg ikke vidste det, men der var ikke noget skilt udenfor. En mand hjalp mig og sagde, at han altid havde sin hund med ind. Damen svarede bare lidt småsurt igen, at det var godt, at vi ikke havde allergi, for hendes datter kunne ikke komme på apoteket, når der var en hund. Apotekeren reagerede ikke, så jeg vendte mig om igen og lod som ingenting. Jeg havde andre ting i hovedet end sådan en smålig dame, der nok i flere minutter havde overvejet, hvad hun skulle sige.

Alligevel irriterer det mig nu, og for at få det ud af mit system, har jeg valgt, at skrive dette indlæg. Måske irriterer det mig på grund af måden det blev sagt på. Jeg gjorde jo ikke noget forkert, og der var ingen, der havde allergi. Hvis datteren var der, kunne de jo vente, til jeg var gået, eller bedt mig pænt om at tage min hund ud. Værre var det vel ikke?

Hvad med alle andre allergier? Skal vi i det offentlige rum forbyde ALT, hvad folk kan være allergiske overfor? Det er jo en umulighed. Hvad med dem, der har pollen allergi? Skal vi forbyde naturen? Jeg har selv allergi mod katte. Det forhindrer mig nu ikke i, at kæle med dem, der gerne vil hilse på mig, men jeg tager mine forholdsregler. Piller mig ikke i øjnene, og sørger for at få vasket hænder så hurtigt som muligt. Jeg ved, at der er folk, der er meget mere allergiske end mig, men vi kan ikke forhindre 100%, at de ikke kommer i nærheden af det, de ikke kan tåle.

Kan ikke lade være med at tilføje dette foto af min yndlings komiker Ricky Gervais smiley


  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post79

Esther kom på kort visit

HundeOprettet af Kimm Howe 04 nov, 2013 09:19:49

Jeg har altid været glad for at have to hunde, da jeg syntes, de kan give hinanden noget, jeg ikke kan give dem. Vi har nu haft Luie i snart et år, og jeg tænkte at det måske var tid, til at kigge efter en hund mere.

Da livet med Luie er så nemt, var jeg selvfølgelig lidt bekymret for, hvilken hund vi måske ville få. Vi har i øjeblikket ikke energi og overskud til en hund med mange problemer, der skal arbejdes med, så der skulle tænkes nøje over det.

Jeg fandt en hund, der var beskrevet som nem og glad, og jeg kunne se, at hun var et godt sted, så jeg tog kontakt. Vi mødtes med hunden Esther og hendes ejere et par gange, først hos dem og så hos os, og alle var glade for at Esther skulle flytte hjem til os.

Der var bare et lille problem, nemlig at Esther kunne komme i løbetid når som helst, hvilket ikke ville give os tid til at lære Esther at kende, eller til at få hende steriliseret, men hendes ejere var også bange for, at der ville gå for lang tid før løbetiden startede, og at Esther ville mistrives i deres store flok i den tid. Vi blev derfor enige om at tage chancen, og håbe på at vi kunne nå det.

Esther flyttede ind og var en glad og meget velfungerende hund. Hun virkede til at falde til i vores hjem lige med det samme. Begge hunde tog det hele meget roligt. Jeg var overrasket over, hvor hurtigt de accepterede hinanden. Den store glæde kom, da vi efter en dag, så hundene tage en god legetur i haven.

Esther havde lidt med at hoppe op af alt ting, og nappe mad, der stod for fristende tæt på hende, men det var småting, som vi sagtens kunne komme til livs. Efter et par dage var der allerede bedring.

Desværre skete det, der ikke måtte ske. Luie syntes pludselig, at Esther var en smule mere interessant efter seks dage, og så vidste vi, at løbetiden var på vej. Øv. Luie tog det meget pænt i et par dage, men så måtte vi desværre sende Esther tilbage til sine ejere, da det ellers ville være ulideligt for Luie. Det var meget trist, men vi kunne ikke gøre andet. To dage efter startede Esthers løbetid.

4 uger senere hentede vi Esther igen, og der var stor gensynsglæde hele vejen rundt, men hundene virkede ikke til at have megen glæde af hinanden i de efterfølgende 15 dage, men vi tænkte og håbede på, at de bare lige skulle lære hinanden at kende. Det nåede de så desværre ikke.

Efter nogle dage skulle vi jo i gang med alene hjemme træning, for at se hvordan det ville gå. Det var for begge hunde en ny situation, og derfor er det en god idé, at træne det, før man går fra hundene i flere timer. Vi har aldrig haft problemer på det område før, hverken med Oscar vi havde fra hvalp, eller Sammie og Luie, der var og er omplaceringshunde, så vi regnede ikke med, at det ville være det sværeste at få til at fungere. Esther kunne jo sagtens være alene i den flok, hvor hun kom fra.

Desværre ramlede Esthers verden fuldstændigt, når vi gik fra hende. Fra det øjeblik vi gik ud af døren, begyndte hun at hyle efter os. Hun hoppede op af alt og op på alle møbler og vindueskarme. Kradsede voldsomt på døre for at komme ud. Der skete ting, hvor begge hunde kunne have kommet meget slemt til skade. Vi lukkede af til flere og flere rum, og fjernede alt hvad vi mente kunne være farligt, men Esther fandt på nye ting hver gang. Vi prøvede at gå fra dem i kortere tid og i længere tid, men lige skidt havde hun det. Luie begyndte også at gø, og begge hunde var en del stressede, når vi kom hjem.

Endelig kom vi hjem en dag og så på filmoptagelsen, at der havde været helt ro på i 40 min, hvor hundene havde ligget ved siden af hinanden, uden at røre på sig. De sov begge trygt. Jubii, der var endelig fremgang. Den aften faldt der en sten fra vores hjerter, for vi havde været meget bekymret for begge hunde.

Vi ville så fortsætte træningen dagen efter, men her var den helt gal igen. Jeg ved, at alene hjemme problemet, er et af de sværeste at arbejde med, men jeg må indrømme, at vi her blev meget fortvivlede, stressede og triste over situationen, fordi vi var bange for hundenes sikkerhed, men også bekymrede for Luies ve og vel.

Jeg havde under hele forløbet holdt Esthers ejere underrettet, og den aften havde de talt sammen om, at det ville være bedst for Esther, at flytte hjem igen. De mente ikke, at der ville ske den store ændring i nær fremtid og mente, at Esther savnede sin store flok alt for meget. Derudover mente de, at det var på grund af, at vi brugte hundelytter metoden, at det hele gik galt. Den metode mener ejerne ikke er egnet til Esthers race. Der kunne vi så ikke være mere uenige, men der er også mange meninger om at have hund.

Jeg ved ikke, om det ville have gjort en forskel, hvis Esther ikke var kommet i løbetid og var væk fra os i de fire uger. Jeg ved ikke, om hun nu bare ventede på, hvornår hun skulle hjem igen. Hun hyggede sig rigtig fint med os, når vi alle var sammen, men så snart vi gik, var den helt gal.

Det var enormt hårdt at skulle sige farvel. Selvom vi var fortvivlede over situationen, så var vi allerede begyndt at holde rigtig meget af Esther, og jeg var bange for, hvad der så skulle ske med hende. Esthers ejere fortalte os, at hun skulle blive hos dem, hvilket jeg var meget glad for, men har nu hørt, at hun nok skal videre til et tredje hjem. Det gør ondt i hjertet. Stakkels Esther.

Vi er lettede over, at vi ikke skal træne mere ’alene hjemme’, da det var enormt hårdt at gå fra hundene velvidende den ubehag det ville påføre dem. Vores fortvivlelse, stress og tristhed er ved at fortage, og vi har fået ro på, men jeg har en lille følelse af, at jeg har svigtet Esther, selvom hun indtil videre er der, hvor hun helst vil være, hjemme i sin store flok.

Luie er livet op igen og blevet meget gladere, hvilket er det vigtigste. Vi har derfor besluttet, at så længe vi har ham, skal vi ikke have flere hunde. Luie er også heldig at have flere legekammerater i området, så han kommer forhåbentligt ikke til at mangle hundeselskab.

Det blev et langt indlæg, om en hund, der kom forbi på et kort visit, men Esther skal ikke glemmes. Vi savner hende. Hun er en utrolig sød og kærlig hund, og hun har ikke fejlet. Hun har bare reageret på sin fortvivlelse, på den eneste måde hun kunne.

Jeg ønsker alt det bedste for Esther, og håber at hun får et godt fremtidigt hjem, hvor hun kan finde ro, også når hun skal være alene.

Der er dog en ting, jeg ikke forstår, i hele dette triste forløb. Hvis ejerne ikke bryder sig om den måde, vi har hund på og ikke mener, at den er egnet til Welsh Springer Spaniels, hvorfor ville de så have, at Esther skulle bo hos os? Vi kunne jo ikke bruge to forskellige sæt regler til to hunde. Det ville forvirre os alle, og ville også gå imod alt det, jeg selv tror på. At alle hunde taler samme sprog.

Jeg er fuld af skuffelse. Jeg føler ikke, at vores frustrationer er blevet forstået, og vores måde at have hund på, er blevet fuldstændig misforstået. Der var så mange gode stunder med Esther, men vi får bare at vide, at vi har fejlet. Det er hårdt, men vi må se at få rystet denne oplevelse af os og komme videre. Jeg har opgivet, at forklare mere.



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post74

Tiden går hurtigt, men står alligevel stille

HundeOprettet af Kimm Howe 15 okt, 2013 18:09:21

I dag er det et år siden, jeg måtte have min elskede hund Oscar aflivet. Mange skrev til mig, at jeg med tiden ville få det bedre. Men tiden går så stærkt, så jeg føler ikke, at jeg er kommet ret meget videre. Han har jo lige været her.

Jeg fandt dette citat på nettet i dag, og det er lige det, jeg har sagt til mig selv i dag, nemlig at mine hunde jeg har mistet, nu er i mit hjerte, og der vil de altid være.

Hele Oscars liv kaldte jeg ham min sorte engle. Han var mit et og alt, og gav mig så meget glæde i livet.

Jeg håber, at jeg snart kan komme lidt videre i min sorg, men hvor er det dog svært aldrig igen, at skulle se ind i hans rolige, blide øjne og få et varmt og blødt briardkram samt følelsen af, at alt er godt ♥ ♥ ♥



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post73

Hope for Paws

HundeOprettet af Kimm Howe 13 okt, 2013 14:53:26
Hope for Paws er en amerikansk organisation, der hjælper hunde i nød. De gør ikke tingene helt, som jeg måske ville gøre, når der skal tages kontakt til en bange hund, men de har helt klart hjertet på rette sted, og noget må de gøre rigtigt, da de opnår super gode resultater med glade hunde.

Her er et ud af mange klip om en hund, de har reddet.


Du kan læse mere om organisationen og se flere hjertevarmende klip her hos Hope for Paws.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post72

Endnu en uskyldig hund slået ihjel

HundeOprettet af Kimm Howe 20 sep, 2013 10:01:03

Hunden Cato bed i foråret en anden hund, da to hunde kom løbende, mens Cato tyggede på en pind på stranden. Ja, det er jo hvad der kan ske, hvis man vil tage en pind fra en hund. En dyrlæge bekræftede, at biddene ikke var nået ned i det underliggende væv, og at der derfor ikke var tale om skambid, men politiet stod fast på dødsdommen.

Nu er Cato død. Slået ihjel af Helsingør politi. Nok er det en dyrlæge, der har givet dødssprøjten, men politiet førte hånden.

Fødevareministeren vil gerne lave hundeloven om, men syntes ikke der var grund til at sætte aflivningerne i bero. Lov er jo lov. Ja, det er jo politikerne selv der laver loven, så de kan vel også sætte den i bero eller arbejde en lille smule hurtigere, så dette vanvid kan stoppe.

Jeg havde ellers sådan håbet på, at Karen Hækkerup ville gøre et bedre job end den tidligere fødevareminister, men den post går åbenbart kun til politikere, der ikke bryder sig om dyr og deres velfærd. Meget meget trist.

Jeg har en fornemmelse af, at vores politikere nyder, når folket er imod dem. Det er en eller anden form for syg magtfølelse.

Politiet i Nordsjælland er åbenbart også fuldt ud tilfreds med, at folket ikke bryder sig om dem. I hvert fald hundeejere. De har ingen medfølelse overfor de hundeejere, der står og skal miste deres bedste ven.

Hundene står på internater i flere måneder. Hunden Thor var blevet så dårligt behandlet, at han var blevet syg. Heldigvis blev han reddet af Lars Bo Lomholt. Familierne må ikke være til stede, når deres hunde slås ihjel. Hvor står det lige i loven, at ejerne ikke må det? Og hvorfor er politiet så meget imod, at hundene får lov til at se deres ejere, som det sidste her i livet i stedet for en flok bødler? Cato blev sendt hjem i en affaldssæk og papkasse. En anden ældre mand, fik en regning tilsendt på flere tusinde kroner for internatophold og aflivning. Hvad er der galt med politiet? Hvis de ikke har råd til at have hundene stående på internater, så må de jo få sagen afgjort lidt hurtigere. De afliver jo hundene alligevel.

Politiet i Nordsjælland må kede sig bravt. Det virker som om, de ikke har andet at lave, end at få uskyldige hunde slået ihjel.

Catos aflivning blev sat i bero, da en dyrlæge nægtede at aflive hunden, da ejer ikke var indforstået med det. Hvorfor nægter alle dyrlæger ikke? Ville politiet så bare skyde hundene?

Familiens 15 årige datter siger farvel til Cato, og politiet spørger: ”Er du snart er færdig?”. Er de fuldstændig blæst?

Det undrer mig, at der nu kun skal være en dyrlæge ind over afgørelsen om hundebid og en eventuel aflivning. Der bør absolut også være en person tilstede med forstand på hundeadfærd. Hvis jeg fik lov til at komme med min professionelle mening, tror jeg ikke, der ville være flere aflivninger.

En sidste bemærkning i denne sag, indtil videre i hvert fald. Lad nu være med at melde hinanden til politiet, hvis jeres hunde har været oppe at slås. Hundene har ikke fejlet. Det har I.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post71

Mine hunde vidste, at enden var nær

HundeOprettet af Kimm Howe 28 aug, 2013 11:10:24

I dag er det et år siden, jeg tog dette foto af mine to elskede hunde. Jeg tog det fordi de lå så tæt med hovederne. Så tæt havde de aldrig ligget før.

9 dage senere sov Sammie ind, og 5 uger efter igen måtte vi sige farvel til Oscar. Jeg er overbevist om, at de har vidst at Sammie var syg, og derfor holdt Oscar sig stærk i den sidste tid, indtil Sammie sov ind.

Jeg tænker på dem hver dag og kan stadig ikke helt forstå, at de ikke er her mere. Utroligt så meget hunde kan fylde i ens liv og hjerte. ♥ ♥ ♥



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post69

Bare en hund

HundeOprettet af Kimm Howe 14 jul, 2013 17:29:32
Lige mine ord!

JUST A DOG

From time to time people tell me, "Lighten up, it's just a dog", or "That's a lot of money for just a dog". They don't understand the distance traveled, the time spent, or the costs involved for "Just a dog".

Some of my proudest moments have come about with "Just a dog". Many hours have passed and my only company was "Just a dog", but I did not once feel slighted.

Some of my saddest moments were brought about by "Just a dog". In those days of darkness, the gentle touch of "Just a dog" gave me comfort and reason to overcome the day.

If you, too, think it's "Just a dog", then you will probably understand phrases like "Just a friend", "Just a sunrise" or "Just a promise."

"Just a dog" brings into my life the very essence of friendship, trust and pure and unbridled joy.

"Just a dog" brings out the compassion and patience that makes me a better person.

Because of "Just a dog", I will rise early, take long walks and look longingly to the future.

For me and folks like me, it's not "Just a dog". It’s an embodiment of all the hopes and dreams of the future, the fond memories of the past, and the pure joy of the moment.

“Just a dog” brings out what’s good in me and diverts my thoughts away from myself and the worries of the day.

I hope that someday people can understand that it's not "Just a dog". It’s the thing that gives me humanity and keeps me from being "Just a man or a woman".

So the next time you hear the phrase "Just a dog", smile, because they "Just don't understand".

- Author Unknown



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post67

Afdød hund får skylden

HundeOprettet af Kimm Howe 05 maj, 2013 15:29:50

Som jeg har skrevet før i indlægget Det er hundens skyld!, så giver hundeejere alt andet end dem selv skylden, hvis de har problemer med deres hund.

Nu får en afdød hund endda også skylden, nemlig min gamle Oscar. Jeg må indrømme, at jeg blev noget harm over den beskyldning. Og rigtig ked af det.

Jeg var ude at gå en tur i skoven med min hund Luie, den skønne Cocker Spaniel, der har hjulpet mig videre efter tabet af mine to elskede hunde, Oscar og Sammie. Vi møder på vejen en gravhund og hans ejer. Gravhunden skælder Luie ud, og ejer siger den skal holde op eller noget i den retning. Luie har ikke lyst til at omgås hunde, der skælder ud, så vi skyndte os videre. Da jeg passere ejer, siger han, at min hund minder om en anden hund, der engang gjorde noget. Altså at det var derfor hans hund skældte Luie ud.

(Oscar har altid gøet af denne gravhund, når den har passeret vores grund, hvilket er helt naturlig adfærd. Hundens ejer har dog altid nydt at gå lige ved hækken for at tirre Oscar yderligere, selvom det stressede hans egen hund gevaldigt, i stedet for at gå over på den anden side af vejen. Hundene har aldrig mødtes ellers, så Oscar har reelt ikke gjort hunden noget. Vi var også altid ude for at hjælpe Oscar i disse situationer, og få ham væk fra dem.)

Jeg gik lidt videre og tænkte så, at han nok mente Oscar, så jeg spurgte, hvad fanden han mente med det. Hans forklaring fik mig til at tvivle på, om han mente en anden hund, så jeg gjorde bare klart, at vi var kede af det med Oscar.

Jeg har så siden fået fortalt af en anden hundeejer, at han rent faktisk mente Oscar. Nu kan jeg slet ikke se, at en Briard og Cocker Spaniel ligner hinanden på nogen måde. Jeg er også sikker på, at den kommentar kun er kommet til mig. Hvis ejer møder en anden Cocker, finder han vel ikke på at sige, at hans hund ikke kan lide den, fordi den minder om en Briard, der er 4 gange større. Derudover kan hunde med deres meget gode næser godt skelne mellem, hvem der er hvem. Så den hund troede på intet tidspunkt, at det var Oscar. Det var nok mere ejer, der var flov over, at hans hund skældte ud, da han jo ikke syntes, det var i orden, når Oscar gjorde det ved hækken, så som altid kom der en dårlig undskyldning.

Vi har set denne hund i flere situationer, hvor den har været utrolig stresset, og den får ingen hjælp fra ejer, tværtimod. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at give Oscar det bedst mulige liv. Hvad har denne ejer gjort for sin hund? Givet en afdød hund skylden.

Det er i de fleste tilfælde ejers skyld, hvis en hund har problemer. Få hjælp til at forstå din hund og til at give den et bedre liv, i stedet for at give alt mulig andet skylden, for det hjælper jo ikke hunden.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post66

Hundens leveregler

HundeOprettet af Kimm Howe 28 mar, 2013 12:08:42

Hunde kan ikke forstå vores sprog, og de kan heller ikke lære det. Hunde har deres egen måde at kommunikere på og lever efter et bestemt sæt regler. Med brug af hundens leveregler kan vi kommunikere til hunden, at vi har ansvaret for flokken, hvilket er meget vigtigt for hunden at vide. Når hunden forstår os og stoler på os, vil den af egen fri vilje gøre, hvad vi ønsker af den.

Her er en meget kort beskrivelse af, hvad hundens leveregler går ud på. DU kan læse mere på hundekommunikation.dk.

Genforening efter adskillelse
Ved enhver genforening ignoreres din hund, indtil den falder helt til ro. Kald så din hund hen til dig og hils. Giv gerne en godbid. Du stopper kontakten igen. Hver gang du vil have kontakt med din hund, skal du kalde den til dig. Gå ikke hen til din hund. Lad ikke hunden bestemme, hvornår der skal være kontakt. Gæster skal følge de samme regler som dig.

Hvis din hund følger dig i hjemmet og/eller ikke kan være alene hjemme, så brug gestus adskillelse så tit som muligt: Adskil dig fra din hund nogle sekunder og genforen. Er din hund på benene, så snart du rejser dig fra en stol, så sæt dig ned igen. Bliv gerne ved med det så længe du orker, eller indtil din hund kan blive liggende.

Leg
At lege med sin hund er utrolig vigtigt. Det er sjovt, giver god motion og knytter hund og ejer tættere sammen. Du bestemmer, hvornår I leger, reglerne for legen, og hvornår I stopper legen.

Leg fx. boldkast, frisbee, følg lederen (gåturs træning), søg eller hvad I nu syntes er sjovt.

Undgå trække lege og kamp lege, da de kan udvikle sig voldsomt.

Fodring
Gestus spisning: Tilbered din hunds mad og en snack til dig selv. Spis din snack uden at have kontakt med din hund. Sæt madskålen ned og gå lidt væk fra din hund. Fjern madskålen, når hunden går fra den, om den er tom eller ej. Gestus spisning kan tages op igen efter en ferie, eller hvis der opstår problemer senere hen.

Faresignaler
Hjemme: Når din hund gør eller indikerer på nogen måde, er det et tegn på, at du skal tage over. Tak din hund. Fortsætter det, så gå hen og se, hvad din hund gør af. Tak den igen. Fortsætter det, skal din hund isoleres, indtil den er stille. (Ved isolation føres din hund, stille og roligt uden ord eller anden kontakt, væk fra flokken.) Hvis din hund gør igen, når du lukker den ud, så isoler igen, indtil den er stille. Fortsæt til hunden kan forholde sig roligt, når den kommer ud. (Tak, kig & isoler.) Genforen som normalt.

Ude: Gå væk fra potentielle farer hvis muligt, ellers stå stille og ignorer det. Når faren er væk roses din hund, og når den er faldet til ro, går I hjem eller videre.

Gåturen (Jagten)
At gå pænt i snor læres først og fremmest i hjemmet og i en evt. have. Først ved brug af godbidder, og når din hund er tryg ved det, bruges snoren. Godbidder kan fortsat bruges.

I snor øves ’stop/start, skift retning’, husk at snoren altid skal ’smile’. Dvs. at du går rundt i hus og have, som du har lyst, og din hund skal følge dig. Hvis din hund trækker, så skal du så snart linen begynder at stramme til, dreje af eller vende om, så snoren igen er løs og hunden ikke trækker. Det fortsættes indtil din hund kan gå pænt, uden at trække.

Bliver din hund overivrig ved tanken om en gåtur, så sig evt. ordet gåtur, flyt rundt på snoren i huset og tag sko & overtøj på og af, uden at have kontakt med din hund. Den vil med tiden bliver roligere omkring gåturen.

Når din hund går pænt i snor i huset og haven, kan du begynde at komme uden for grunden. Du skal først ud og ind af døren.

Uden snor laves der jævnligt indkald. Din hund må aldrig være alt for langt væk. Hvis din hund kommer, når du kalder, så ros den. Kommer den ikke, så gå den anden vej, uden at kalde mere. Når din hund så kommer, så giv den snor på. Ros ikke, men skæld heller ikke ud. Fortsæt med snor på eller gå hjem.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post65

Thors helt

HundeOprettet af Kimm Howe 01 feb, 2013 11:17:46

Politikerne laver loven. Politiet vil opretholde loven. Politikerne vil ikke blande sig i politisager. Hvem, hvis ikke Lars Bo Lomholt, skulle så redde Thor? Lars Bo er en ægte superhelt.

Jeg syntes, at det er så vildt, at dette er sket i lille bitte Danmark. Endelig en mand, der kunne se, at der var noget helt galt i denne aflivning. En mand, der ikke bare ville nøjes med ord, men som tog sagen i egen hånd, da det var den sidste og eneste løsning. Folket gjorde jo oprør, men intet skete der. Politikerne eller politiet ville ikke stoppe denne handling. De skubber hele tiden ansvaret over på hinanden, men ingen gør noget. Men det gjorde Lars Bo så. Lars Bo kan nemlig tænke selv, og han ved, hvad der er rigtigt, lov eller ej.

Tænk at en vaskeægte politimand vil risikere sit job og fremtidige karrieremuligheder, for en hund han slet ikke kender, fordi han ved, at det er en helt urimelig dom. Det er fuldstændig fantastisk. Han burde få en medalje ;o)

Politikerne vil ikke ændre loven pga. en enkeltsag eller tage hensyn til folkestemningen. Vågn nu op derinde på borgen. Dette er ikke en enkeltsag. Mange uskyldige hunde aflives, da loven er helt forkert. Og hvis ikke I skal lytte til folket, som har stemt jer ind, hvem skal I så lytte til? Er det demokrati?

Vi hylder folk i andre lande, der gør oprør mod styret. Endelig er der en, der har haft modet til, at gøre det her i landet.

Jeg har læst, at politidirektør Finn Borch Andersen stadig vil have Thor aflivet. Kan han da ikke vågne op? Alle gør oprør. Thor skal ikke dø. Der går ikke noget af politiet, hvis de siger, at de tager sagen op igen og får nogle fagfolk ind over og ændrer dommen. Det vil da kun være det eneste rigtige at gøre. Det vil klæde politiet meget, at gøre det rigtige i denne situation. Sikke en opbakning de vil få fra folket. VÅGN NU OP!

Jeg håber inderligt, at politiet tænker sig om en ekstra gang, så Thor får lov til at leve og komme hjem til sin ejer Jette.

Ellers ønsker jeg Thor og hans nye ejer alt det bedste. Jeg er sikker på, at Thor skal blive glad, der hvor han er nu. Så en stor tak, skal også gå til dem, samt dyrlægen, der har tilset Thor.

Støt Thor på facebook Lad hunden Thor leve og med din underskrift Stop aflivningen af hunden Thor..

Hvad der kommer til at ske med Lars Bo Lomholt ved ingen, men han skal nok få al den støtte og hjælp han får brug for af folket.

Tak Lars Bo Lomholt.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post64
Næste »