Mit fristed

Mit fristed

Velkommen til min blog, mit fristed

Dette er stedet, hvor jeg kan lufte mine tanker om alt mellem himmel og jord. Mine største interesser er dyr, især hunde, og dyrevelfærd. Derudover interesserer jeg mig meget for sundhed og velvære, naturen og rejser, god mad og søde sager, økologi og miljøet, eventyrbøger, musik, britisk historie, britisk stand-up, engelske tv-krimier og komedier.

Harry Potter weekend

Bøger, tv & musikOprettet af Kimm Howe 21 nov, 2011 10:46:59

Så er den sidste Harry Potter dvd endelig i hus. Nu er der ikke længe til vores Harry Potter weekend. En weekend, hvor alle 8 film skal ses, der skal spises hjemmelavet vegetarburger med det hele og rigelig mængder af slik og snacks. For at undgå et totalt kemikaliechok, skal det hele selvfølgelig være økologisk.

Planen for begge dage er, at se et par film i løbet af dagen og et par om aftenen. For ikke at blive helt mørbanket, skal vi også have lidt luft sammen med hundene på marken, hvor de kan hygge sig med deres yndlingsbeskæftigelse, at grave.

Alle Harry Potter bøgerne er selvfølgelig læst. De to sidste er blevet læst et par gange plus, at jeg har hørt dem på lydbog et par gange. De er super gode at lytte til, da de bliver læst op af multitalentet Stephen Fry. Han er en super dygtig fortæller, der rigtig lever sig ind i historien og kan efterligne alle de forskellige stemmer fra filmene.

Selv min hund Oscar har haft hovedet i bøgerne ;o).

Den sidste film, fik jeg set to gange i biografen. Det var jo sidste gang Harry Potter kunne ses på den store skærm. De andre film har jeg set utallige gange, men jeg glæder mig alligevel helt vildt til vores Harry Potter weekend. Det bliver så hyggeligt.

Fik jeg nævnt, at jeg er kæmpe Harry Potter fan ;o)

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post36

På første række

Bøger, tv & musikOprettet af Kimm Howe 06 sep, 2011 12:04:38

I lørdags var jeg til George Michael koncert i forum, og jeg var så heldig at sidde på første række. Det var en stor oplevelse også, at kunne se kunstneren for en gang skyld.

Koncerten i Herning havde fået en del negativ kritik af diverse journalister, men i København var publikum ellevilde. Måske havde journalisterne ikke forstået, at det var en noget anderledes koncert end det, George Michael normalt leverer, men det at han havde et symfoniorkester med, burde jo have givet dem et hint.

Jeg nød musikken, mandens fantastiske stemme, stemningen blandt publikum, og så selvfølgelig det at jeg sad på første række. Helt suverænt. smiley

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post23