Mit fristed

Mit fristed

Velkommen til min blog, mit fristed

Dette er stedet, hvor jeg kan lufte mine tanker om alt mellem himmel og jord. Mine største interesser er dyr, især hunde, og dyrevelfærd. Derudover interesserer jeg mig meget for sundhed og velvære, naturen og rejser, god mad og søde sager, økologi og miljøet, eventyrbøger, musik, britisk historie, britisk stand-up, engelske tv-krimier og komedier.

Giraffen Marius

DyrevelfærdOprettet af Kimm Howe 13 feb, 2014 10:53:10

Tænk at ét dyrs død kan fylde så meget i medierne. Det samme gjaldt hunden Thor. Selv for en dyreelsker som mig, kan det blive for meget, men jeg syntes, at disse sager har flere sider.

Thor var et kæledyr, der ifølge en forkert lov, skulle slås ihjel, uden at have gjort noget forkert.

Giraffen Marius var et vildt dyr, der var født og opvokset i fangeskab, ligesom millioner af landbrugsdyr er det. Han skulle slås ihjel, bare fordi han var i overskud.

Mange her i Danmark syntes, at aflivningen af Marius var ok. For om det var et par køer løverne skulle spise eller om det var Marius var vel det samme, og den tanke havde jeg også.

Men da hele idéen omkring zoologiske haver i mine øjne er forkert, var det for mig meget trist, at Marius skulle lade livet. Han var blevet opdrættet og indespærret for menneskets fornøjelses skyld, for så derefter at blive aflivet, da han var i overskud. Dette er hverdagskost i zoologiske haver verden over.

Tænk hvis anerkendte hundeopdrættere kunne gøre det samme. Tænk hvis de opdrættede massevis af hvalpe, og dem de ikke fik solgt, fik de bare aflivet. Det ville få folk i oprør.

Mange viser på nettet billeder af løver, der har nedlagt en giraf i naturen og gør grin med hele sagen og sammenligner, men det er jo slet ikke det samme. Naturen er som naturen nu er, og her har giraffen en chance for at slippe væk. De stærke overlever.

Hvis man så syntes, at aflivningen i zoo også handlede om, at de stærke overlever, som dyrepasserne hele tiden taler om, og at det hele skal være så naturligt som muligt, hvorfor blev Marius, så ikke bare sat ind til løverne i live? Det gør man jo fx med mus og rotter, når slanger skal have mad. Men det ville være alt for makabert.

Hvorfor er der forskel? Et liv er et liv, og vi ønsker alle at leve.

Københavns Zoo ville heller ikke kastrere Marius, da dyrene skal have mulighed for at reproducere, for at det igen skal være så naturligt som muligt, men ikke alle dyr i naturen får den chance, og i bund og grund er og bliver en zoo aldrig naturligt for dyrene.

Vilde dyr skal ses i naturen og alle de penge, der bruges på zoologiske haver, kunne gå til at hjælpe dyrene der. Bevare deres leveområder, lave flere nationalparker, få bugt med krybskytteri osv. Dyr er ikke sat på denne jord, for at underholde os, og jeg syntes, at alle zoologiske haver bør lukke ned. De er jo ikke bedre end landbrugsindustrien, bortset fra at dyrene som oftes behandles bedre i zoo... Lige indtil de er i overskud.

Ønsker man at opleve dyr tæt på, vil der altid være steder, hvor de redder dyr og giver dem et godt liv, så som Woodstock Farm Animal Santuary, hvor jeg drømmer om at komme hen og hjælpe til og omgås dyr, jeg ved ikke skal slås ihjel, for at blive brugt til mad eller tøj.



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post76

Jeg er taknemmelig

Sundhed & velværeOprettet af Kimm Howe 10 dec, 2013 10:43:27

Jeg er taknemmelig for mit gode helbred.

Jeg er taknemmelig for, det liv jeg har mulighed for at leve.

Jeg er taknemmelig for min mand, der gør mit gode liv muligt.

Jeg er taknemmelig for mine forældre, der altid vil være der for mig.

Jeg er taknemmelig for hele min familie. De er i mine tanker, selvom de er langt væk.

Jeg er taknemmelig for mine venner, også dem jeg ikke ser så tit.

Jeg er taknemmelig for, at de skønneste hunde Oscar og Sammie berigede mit liv.

Jeg er taknemmelig for, at søde Luie kom til os, da vi havde brug for ham. Vi var meget heldige.

Jeg er taknemmelig for, at flere og flere mennesker går op i dyrevelfærd.



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post75

Esther kom på kort visit

HundeOprettet af Kimm Howe 04 nov, 2013 09:19:49

Jeg har altid været glad for at have to hunde, da jeg syntes, de kan give hinanden noget, jeg ikke kan give dem. Vi har nu haft Luie i snart et år, og jeg tænkte at det måske var tid, til at kigge efter en hund mere.

Da livet med Luie er så nemt, var jeg selvfølgelig lidt bekymret for, hvilken hund vi måske ville få. Vi har i øjeblikket ikke energi og overskud til en hund med mange problemer, der skal arbejdes med, så der skulle tænkes nøje over det.

Jeg fandt en hund, der var beskrevet som nem og glad, og jeg kunne se, at hun var et godt sted, så jeg tog kontakt. Vi mødtes med hunden Esther og hendes ejere et par gange, først hos dem og så hos os, og alle var glade for at Esther skulle flytte hjem til os.

Der var bare et lille problem, nemlig at Esther kunne komme i løbetid når som helst, hvilket ikke ville give os tid til at lære Esther at kende, eller til at få hende steriliseret, men hendes ejere var også bange for, at der ville gå for lang tid før løbetiden startede, og at Esther ville mistrives i deres store flok i den tid. Vi blev derfor enige om at tage chancen, og håbe på at vi kunne nå det.

Esther flyttede ind og var en glad og meget velfungerende hund. Hun virkede til at falde til i vores hjem lige med det samme. Begge hunde tog det hele meget roligt. Jeg var overrasket over, hvor hurtigt de accepterede hinanden. Den store glæde kom, da vi efter en dag, så hundene tage en god legetur i haven.

Esther havde lidt med at hoppe op af alt ting, og nappe mad, der stod for fristende tæt på hende, men det var småting, som vi sagtens kunne komme til livs. Efter et par dage var der allerede bedring.

Desværre skete det, der ikke måtte ske. Luie syntes pludselig, at Esther var en smule mere interessant efter seks dage, og så vidste vi, at løbetiden var på vej. Øv. Luie tog det meget pænt i et par dage, men så måtte vi desværre sende Esther tilbage til sine ejere, da det ellers ville være ulideligt for Luie. Det var meget trist, men vi kunne ikke gøre andet. To dage efter startede Esthers løbetid.

4 uger senere hentede vi Esther igen, og der var stor gensynsglæde hele vejen rundt, men hundene virkede ikke til at have megen glæde af hinanden i de efterfølgende 15 dage, men vi tænkte og håbede på, at de bare lige skulle lære hinanden at kende. Det nåede de så desværre ikke.

Efter nogle dage skulle vi jo i gang med alene hjemme træning, for at se hvordan det ville gå. Det var for begge hunde en ny situation, og derfor er det en god idé, at træne det, før man går fra hundene i flere timer. Vi har aldrig haft problemer på det område før, hverken med Oscar vi havde fra hvalp, eller Sammie og Luie, der var og er omplaceringshunde, så vi regnede ikke med, at det ville være det sværeste at få til at fungere. Esther kunne jo sagtens være alene i den flok, hvor hun kom fra.

Desværre ramlede Esthers verden fuldstændigt, når vi gik fra hende. Fra det øjeblik vi gik ud af døren, begyndte hun at hyle efter os. Hun hoppede op af alt og op på alle møbler og vindueskarme. Kradsede voldsomt på døre for at komme ud. Der skete ting, hvor begge hunde kunne have kommet meget slemt til skade. Vi lukkede af til flere og flere rum, og fjernede alt hvad vi mente kunne være farligt, men Esther fandt på nye ting hver gang. Vi prøvede at gå fra dem i kortere tid og i længere tid, men lige skidt havde hun det. Luie begyndte også at gø, og begge hunde var en del stressede, når vi kom hjem.

Endelig kom vi hjem en dag og så på filmoptagelsen, at der havde været helt ro på i 40 min, hvor hundene havde ligget ved siden af hinanden, uden at røre på sig. De sov begge trygt. Jubii, der var endelig fremgang. Den aften faldt der en sten fra vores hjerter, for vi havde været meget bekymret for begge hunde.

Vi ville så fortsætte træningen dagen efter, men her var den helt gal igen. Jeg ved, at alene hjemme problemet, er et af de sværeste at arbejde med, men jeg må indrømme, at vi her blev meget fortvivlede, stressede og triste over situationen, fordi vi var bange for hundenes sikkerhed, men også bekymrede for Luies ve og vel.

Jeg havde under hele forløbet holdt Esthers ejere underrettet, og den aften havde de talt sammen om, at det ville være bedst for Esther, at flytte hjem igen. De mente ikke, at der ville ske den store ændring i nær fremtid og mente, at Esther savnede sin store flok alt for meget. Derudover mente de, at det var på grund af, at vi brugte hundelytter metoden, at det hele gik galt. Den metode mener ejerne ikke er egnet til Esthers race. Der kunne vi så ikke være mere uenige, men der er også mange meninger om at have hund.

Jeg ved ikke, om det ville have gjort en forskel, hvis Esther ikke var kommet i løbetid og var væk fra os i de fire uger. Jeg ved ikke, om hun nu bare ventede på, hvornår hun skulle hjem igen. Hun hyggede sig rigtig fint med os, når vi alle var sammen, men så snart vi gik, var den helt gal.

Det var enormt hårdt at skulle sige farvel. Selvom vi var fortvivlede over situationen, så var vi allerede begyndt at holde rigtig meget af Esther, og jeg var bange for, hvad der så skulle ske med hende. Esthers ejere fortalte os, at hun skulle blive hos dem, hvilket jeg var meget glad for, men har nu hørt, at hun nok skal videre til et tredje hjem. Det gør ondt i hjertet. Stakkels Esther.

Vi er lettede over, at vi ikke skal træne mere ’alene hjemme’, da det var enormt hårdt at gå fra hundene velvidende den ubehag det ville påføre dem. Vores fortvivlelse, stress og tristhed er ved at fortage, og vi har fået ro på, men jeg har en lille følelse af, at jeg har svigtet Esther, selvom hun indtil videre er der, hvor hun helst vil være, hjemme i sin store flok.

Luie er livet op igen og blevet meget gladere, hvilket er det vigtigste. Vi har derfor besluttet, at så længe vi har ham, skal vi ikke have flere hunde. Luie er også heldig at have flere legekammerater i området, så han kommer forhåbentligt ikke til at mangle hundeselskab.

Det blev et langt indlæg, om en hund, der kom forbi på et kort visit, men Esther skal ikke glemmes. Vi savner hende. Hun er en utrolig sød og kærlig hund, og hun har ikke fejlet. Hun har bare reageret på sin fortvivlelse, på den eneste måde hun kunne.

Jeg ønsker alt det bedste for Esther, og håber at hun får et godt fremtidigt hjem, hvor hun kan finde ro, også når hun skal være alene.

Der er dog en ting, jeg ikke forstår, i hele dette triste forløb. Hvis ejerne ikke bryder sig om den måde, vi har hund på og ikke mener, at den er egnet til Welsh Springer Spaniels, hvorfor ville de så have, at Esther skulle bo hos os? Vi kunne jo ikke bruge to forskellige sæt regler til to hunde. Det ville forvirre os alle, og ville også gå imod alt det, jeg selv tror på. At alle hunde taler samme sprog.

Jeg er fuld af skuffelse. Jeg føler ikke, at vores frustrationer er blevet forstået, og vores måde at have hund på, er blevet fuldstændig misforstået. Der var så mange gode stunder med Esther, men vi får bare at vide, at vi har fejlet. Det er hårdt, men vi må se at få rystet denne oplevelse af os og komme videre. Jeg har opgivet, at forklare mere.



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post74

Tiden går hurtigt, men står alligevel stille

HundeOprettet af Kimm Howe 15 okt, 2013 18:09:21

I dag er det et år siden, jeg måtte have min elskede hund Oscar aflivet. Mange skrev til mig, at jeg med tiden ville få det bedre. Men tiden går så stærkt, så jeg føler ikke, at jeg er kommet ret meget videre. Han har jo lige været her.

Jeg fandt dette citat på nettet i dag, og det er lige det, jeg har sagt til mig selv i dag, nemlig at mine hunde jeg har mistet, nu er i mit hjerte, og der vil de altid være.

Hele Oscars liv kaldte jeg ham min sorte engle. Han var mit et og alt, og gav mig så meget glæde i livet.

Jeg håber, at jeg snart kan komme lidt videre i min sorg, men hvor er det dog svært aldrig igen, at skulle se ind i hans rolige, blide øjne og få et varmt og blødt briardkram samt følelsen af, at alt er godt ♥ ♥ ♥



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post73

Hope for Paws

HundeOprettet af Kimm Howe 13 okt, 2013 14:53:26
Hope for Paws er en amerikansk organisation, der hjælper hunde i nød. De gør ikke tingene helt, som jeg måske ville gøre, når der skal tages kontakt til en bange hund, men de har helt klart hjertet på rette sted, og noget må de gøre rigtigt, da de opnår super gode resultater med glade hunde.

Her er et ud af mange klip om en hund, de har reddet.


Du kan læse mere om organisationen og se flere hjertevarmende klip her hos Hope for Paws.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post72

Endnu en uskyldig hund slået ihjel

HundeOprettet af Kimm Howe 20 sep, 2013 10:01:03

Hunden Cato bed i foråret en anden hund, da to hunde kom løbende, mens Cato tyggede på en pind på stranden. Ja, det er jo hvad der kan ske, hvis man vil tage en pind fra en hund. En dyrlæge bekræftede, at biddene ikke var nået ned i det underliggende væv, og at der derfor ikke var tale om skambid, men politiet stod fast på dødsdommen.

Nu er Cato død. Slået ihjel af Helsingør politi. Nok er det en dyrlæge, der har givet dødssprøjten, men politiet førte hånden.

Fødevareministeren vil gerne lave hundeloven om, men syntes ikke der var grund til at sætte aflivningerne i bero. Lov er jo lov. Ja, det er jo politikerne selv der laver loven, så de kan vel også sætte den i bero eller arbejde en lille smule hurtigere, så dette vanvid kan stoppe.

Jeg havde ellers sådan håbet på, at Karen Hækkerup ville gøre et bedre job end den tidligere fødevareminister, men den post går åbenbart kun til politikere, der ikke bryder sig om dyr og deres velfærd. Meget meget trist.

Jeg har en fornemmelse af, at vores politikere nyder, når folket er imod dem. Det er en eller anden form for syg magtfølelse.

Politiet i Nordsjælland er åbenbart også fuldt ud tilfreds med, at folket ikke bryder sig om dem. I hvert fald hundeejere. De har ingen medfølelse overfor de hundeejere, der står og skal miste deres bedste ven.

Hundene står på internater i flere måneder. Hunden Thor var blevet så dårligt behandlet, at han var blevet syg. Heldigvis blev han reddet af Lars Bo Lomholt. Familierne må ikke være til stede, når deres hunde slås ihjel. Hvor står det lige i loven, at ejerne ikke må det? Og hvorfor er politiet så meget imod, at hundene får lov til at se deres ejere, som det sidste her i livet i stedet for en flok bødler? Cato blev sendt hjem i en affaldssæk og papkasse. En anden ældre mand, fik en regning tilsendt på flere tusinde kroner for internatophold og aflivning. Hvad er der galt med politiet? Hvis de ikke har råd til at have hundene stående på internater, så må de jo få sagen afgjort lidt hurtigere. De afliver jo hundene alligevel.

Politiet i Nordsjælland må kede sig bravt. Det virker som om, de ikke har andet at lave, end at få uskyldige hunde slået ihjel.

Catos aflivning blev sat i bero, da en dyrlæge nægtede at aflive hunden, da ejer ikke var indforstået med det. Hvorfor nægter alle dyrlæger ikke? Ville politiet så bare skyde hundene?

Familiens 15 årige datter siger farvel til Cato, og politiet spørger: ”Er du snart er færdig?”. Er de fuldstændig blæst?

Det undrer mig, at der nu kun skal være en dyrlæge ind over afgørelsen om hundebid og en eventuel aflivning. Der bør absolut også være en person tilstede med forstand på hundeadfærd. Hvis jeg fik lov til at komme med min professionelle mening, tror jeg ikke, der ville være flere aflivninger.

En sidste bemærkning i denne sag, indtil videre i hvert fald. Lad nu være med at melde hinanden til politiet, hvis jeres hunde har været oppe at slås. Hundene har ikke fejlet. Det har I.

  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post71

7-9-13

DiverseOprettet af Kimm Howe 07 sep, 2013 15:52:50
Jeg er altid glad.
7-9-13

Jeg er sund og rask.
7-9-13

Min familie og venner er sunde og raske.
7-9-13

Alle dyr og mennesker har det godt.
7-9-13

Jorden heler igen.
7-9-13

Livet er godt.
7-9-13

Alt er godt.
7-9-13

Fred, kærlighed og glæde til alle ;o)
7-9-13



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post70

Mine hunde vidste, at enden var nær

HundeOprettet af Kimm Howe 28 aug, 2013 11:10:24

I dag er det et år siden, jeg tog dette foto af mine to elskede hunde. Jeg tog det fordi de lå så tæt med hovederne. Så tæt havde de aldrig ligget før.

9 dage senere sov Sammie ind, og 5 uger efter igen måtte vi sige farvel til Oscar. Jeg er overbevist om, at de har vidst at Sammie var syg, og derfor holdt Oscar sig stærk i den sidste tid, indtil Sammie sov ind.

Jeg tænker på dem hver dag og kan stadig ikke helt forstå, at de ikke er her mere. Utroligt så meget hunde kan fylde i ens liv og hjerte. ♥ ♥ ♥



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post69

Kvickly et skridt frem og to tilbage

DyrevelfærdOprettet af Kimm Howe 27 aug, 2013 08:41:39

Kvickly skriver, at de går ind for dyrevelfærd og økologi. Derfor var det dejligt, at de valgte at stoppe salget af buræg. Der var dog mange der undrede sig over, hvorfor Kvickly så ikke forbød alle produkter med buræg i, men jeg syntes det er fint, at de tager et skridt af gangen, bare det er fremad.

Det kom derfor også som et kæmpe chok, da jeg så i deres reklame i søndags, at de nu havde tilbud på Canada Goose jakker. Jakker der udover fjer og dun, har en stor pelskrave. En pelskrave, der kommer fra prærieulve, der er blevet fanget i saksefælder. Fælder der er ulovlige i Danmark.

Jeg skrev straks til min lokale Kvickly og på Kvicklys facebookside. Heldigvis var jeg ikke den eneste.

Mange skriver, at vi dyreelskere skal slappe af, da der også sker andre forfærdelige ting, som de ikke mener, vi tænker over, så som børnearbejde og behandlingen af vores egne landbrugsdyr. Det har altid undret mig, at fordi der foregår flere forfærdelige ting her i verden, så skal vi ikke gøre noget ved andre ting… Skal vi ikke stoppe det hele? Og hvorfor tror folk ikke, at vi bekymrer os om det hele. Men nu handler det lige om en jakke med pelskrave, og derfor skriver vi ikke om de stakkels svin, mink og andre der lider i Danmark, men tro mig, det gør vi på andre tidspunkter.

Jeg blev ringet op af chefen fra Kvickly Allerød, der heldigvis selv syntes, at der var noget helt galt med, at denne vare var blevet købt hjem, men han kunne ikke love, at den ikke ville komme i butikken. Han kunne kun gå videre med mine og andre kunders bekymringer og så håbe på, at ledelsen ville gøre det rigtige.

Kvickly melder ud, at de syntes, det var okay at sælge varen i Danmark, da fangst metoden er lovlig i Canada. Dvs. at Kvickly syntes al dyremishandling er i orden, så længe det er lovligt. De vil fortsat sælge varen, da de ikke mener, at det vil gavne hverken dyrene eller sagen at trække jakkerne tilbage.

Det ville da gavne gevaldigt, hvis Canada Goose ikke skulle tjene penge på Kvickly, men det er nok mere pengepungen det ikke vil gavne, og jeg tror mere, det er det, Kvickly tænker på, for det er ikke dyrene.

Men når nu burhøns er lovlige, hvorfor vil de så ikke sælge buræg. Var det bare et mediestunt, for at glæde de kunder, der går op i dyrevelfærd, for i bund og grund går de da ikke op i dyrevelfærd i denne sag.

Kvickly skriver dog, at de arbejder på en pelsfri politik, hvilket jo er skønt, for da jeg kun handler i butikker, der er pelsfri, kan jeg indtil videre ikke handle i Kvickly. Jeg syntes bare, at jeg har læst et sted, at Coop var pelsfri, men det var de åbenbart ikke.

Jeg forstår nu heller ikke, at disse jakker er lovlige i Danmark. EU har et forbud mod sælskind pga. den grusomme måde både voksne sæler og deres unger massemyrdes med kølleslag i hovedet.

Det betyder åbenbart ikke noget at prærieulve, ulve og familiehunde ender i saksefælder, hvor de kan sidde i flere dage i voldsom smerte.

Kvickly tog et skridt frem mod bedre dyrevelfærd og to tilbage i går. Jeg er dybt skuffet over Kvickly i denne sag.



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post68

Bare en hund

HundeOprettet af Kimm Howe 14 jul, 2013 17:29:32
Lige mine ord!

JUST A DOG

From time to time people tell me, "Lighten up, it's just a dog", or "That's a lot of money for just a dog". They don't understand the distance traveled, the time spent, or the costs involved for "Just a dog".

Some of my proudest moments have come about with "Just a dog". Many hours have passed and my only company was "Just a dog", but I did not once feel slighted.

Some of my saddest moments were brought about by "Just a dog". In those days of darkness, the gentle touch of "Just a dog" gave me comfort and reason to overcome the day.

If you, too, think it's "Just a dog", then you will probably understand phrases like "Just a friend", "Just a sunrise" or "Just a promise."

"Just a dog" brings into my life the very essence of friendship, trust and pure and unbridled joy.

"Just a dog" brings out the compassion and patience that makes me a better person.

Because of "Just a dog", I will rise early, take long walks and look longingly to the future.

For me and folks like me, it's not "Just a dog". It’s an embodiment of all the hopes and dreams of the future, the fond memories of the past, and the pure joy of the moment.

“Just a dog” brings out what’s good in me and diverts my thoughts away from myself and the worries of the day.

I hope that someday people can understand that it's not "Just a dog". It’s the thing that gives me humanity and keeps me from being "Just a man or a woman".

So the next time you hear the phrase "Just a dog", smile, because they "Just don't understand".

- Author Unknown



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post67
« ForrigeNæste »