Mit fristed

Mit fristed

Velkommen til min blog, mit fristed

Dette er stedet, hvor jeg kan lufte mine tanker om alt mellem himmel og jord. Mine største interesser er dyr, især hunde, og dyrevelfærd. Derudover interesserer jeg mig meget for sundhed og velvære, naturen og rejser, god mad og søde sager, økologi og miljøet, eventyrbøger, musik, britisk historie, britisk stand-up, engelske tv-krimier og komedier.

Tiden går hurtigt, men står alligevel stille

HundeOprettet af Kimm Howe 15 okt, 2013 18:09:21

I dag er det et år siden, jeg måtte have min elskede hund Oscar aflivet. Mange skrev til mig, at jeg med tiden ville få det bedre. Men tiden går så stærkt, så jeg føler ikke, at jeg er kommet ret meget videre. Han har jo lige været her.

Jeg fandt dette citat på nettet i dag, og det er lige det, jeg har sagt til mig selv i dag, nemlig at mine hunde jeg har mistet, nu er i mit hjerte, og der vil de altid være.

Hele Oscars liv kaldte jeg ham min sorte engle. Han var mit et og alt, og gav mig så meget glæde i livet.

Jeg håber, at jeg snart kan komme lidt videre i min sorg, men hvor er det dog svært aldrig igen, at skulle se ind i hans rolige, blide øjne og få et varmt og blødt briardkram samt følelsen af, at alt er godt ♥ ♥ ♥



  • Kommentarer(0)//blog.hundekommunikation.dk/#post73