Mit fristed

Mit fristed

Velkommen til min blog, mit fristed

Dette er stedet, hvor jeg kan lufte mine tanker om alt mellem himmel og jord. Mine største interesser er dyr, især hunde, og dyrevelfærd. Derudover interesserer jeg mig meget for sundhed og velvære, naturen og rejser, god mad og søde sager, økologi og miljøet, eventyrbøger, musik, britisk historie, britisk stand-up, engelske tv-krimier og komedier.

Mindeord om min far i Politiken 4. november 2014

Min mand og min farOprettet af Kimm Howe 04 nov, 2014 11:24:27

Mindeord

Tidligere rektor for Rytmisk Musikkonservatorium og Statens Teaterskole Olav Harsløf skriver mindeord om pianisten Steve Howe, Solrød Strand, 71 år.

Steve Howe voksede op i London som barn af engelske forældre med irske aner. Hans åbenlyse musikalitet og færdigheder på klaveret blev understøttet med undervisning og studier i en sådan grad, at han i en meget ung alder kunne høres i hovedstadens revival- og swingbands. En koncert med Bill Evans sendte ham imidlertid lige lukt ind i den amerikanske pianists krævende klangunivers. Herfra udviklede han sit store improvisationstalent, samtidig med at han tog alle genrer ind, rytmiske som klassiske, og ikke mindst dygtiggjorde sig til en af de mest benyttede akkompagnatører.

Hans første engagement blev i et turnerende ’komisk orkester’, der underholdt i hele Europa. I 1969 gav orkestret koncerter i København, hvor Steve mødte sin Lillian – og slog sig ned her. Der blev hurtigt bud efter ham i større eller mindre ensembler, og snart blev han også fast pianist og repetitør på Statens Teaterskole. Men sideløbende hermed var han i en årrække pianist i Tivolis Bigband hver sommer, og derefter keyboardspiller under James Prices ledelse i Cirkusrevyen.

Men det var den raffinerede 60’er-jazz, der havde hans hjerte, og med den foldede han sig klangfuldt ud med talrige danske jazzmusikere og sangere. Med Steve bag flygelet var man altid i sikre hænder.

Til 40-års jubilæet for Erik Knudsens og Finn Saverys revy Frihed – det bedste guld i 2001 spillede han som akkompagnement den omfattende klaverudgave af hele orkesterpartituret – til stor ros fra Savery. Og i 2009, 100-året for Sven Møller Kristensens fødsel, reharmoniserede han Bernhard Christensens musik til jazzoratoriet De 24 Timer, der opførtes med orkester, kor og solister i en tætpakket Politikkens ’Pressen’.

Også nonetten Saxomania med flere tidligere saxofonister fra Radioens Bigband nød godt af hans klaverspil, og fra midten af 1990’erne var han den bærende kraft i kvartetten Memories of You.

Steve elskede Danmark og dansk musik. Han var en kongenial fortolker af Bernhard Christensens og Kai Normann Andersens melodier til Poul Henningsens revyviser. Det skulle da også blive et program med ’Man binder os på mund og hånd’ og ’Ta’ og kys det hele fra mig’, der skulle blive hans sidste offentlige optræden og musikalske farvel.

Tak til Olav for de fine mindeord.

  • Kommentarer(0)